En Fjer...
...kan blive til fem høns!

<Tilbage>

Det 'ordsprog' kender du nok. Hvis ikke, kan du forhåbentligt finde ud af det i min historie. Den er i øvrigt sand!
IKKE STJÆLE
På min tidligere skole var der denne lærer, vi kalder ham Per. Per er en super dygtig lærer, som også hjælper unge ved at snakke med dem om deres problemer. Han var utrolig populær blandt eleverne - og er det garanteret stadig. Til min afslutning var han omgivet af elever og forældre, som ville sige farvel og tak. Meget mere end de andre lærer skal lige siges. Men dette er ikke en solstråle-historie - desværre.

Per mærkede virkelig begrebet En fjer kan blive til fem høns. Nogle af dem, der snakkede med Per om problemer, fik også han mobilnummer. I mit tilfælde var det rart, så man kunne aftale et tidspunkt, hvor man skulle snakke.
    Men på et tidspunkt blev der snakket i krogene og grint bag hans ryg. Nogle havde hørt noget fra en samtale mellem ham og en pige - og havde vist nok også set noget i en sms. Og pludselig troede folk, at der var mere end bare snak mellem de to. Så Per gik til skolelederen og forklarede situationen. Lederen fortalte Per, at han ikke havde gjort noget forkert.

I vores næste time med ham, fortalte han lidt om det, fordi han var dødtræt af det. Selvfølgelig kunne han ikke komme med ret mange detaljer, da han har tavshedspligt. Men det var for at understrege, at der ikke var noget.
    Det er simpelthen så unfair, at det er de bedste, det går udover. Jeg snakker stadig med Per, selvom jeg ikke går på skolen mere, og det er jeg virkelig glad for. Han har tidligere hjulpet mig gennem mange ting, og han har en speciel plads i mit hjerte!

Hvis du kender en som Per, så hold fast i ham!

Tro aldrig på sladder!
- for du ved jo ikke, om det er sandt, vel?
Gå i stedet til personen og hør dens version.
Der er altid mindst to sider af en historie!

<Tilbage>